Salg af honning

Min honning sælges i de lokale brugser:

  • Superbrugsen Mariager
  • Superbrugsen Assens
  • Dagligbrugsen Spentrup
  • Superbrugsen Kridthøj Højbjerg
  • Saltcenteret Mariager
  • Mariager Campingplads
  • Og på denne hjemmeside under varer.

Den lokale honning indsamles to til tre gange om året, afhængigt af vejret.

Forårshonningen, der høstes i starten af juni, stammer primært fra Mælkebøtter, frugttræer, Ahorn, Eg, men hvis boerne står ved en Rapsmark er meget af honningen fra Raps.

Forårshonningen far klosteret er især fra Rød Hestehov, Ahorn og Eg samt relikt planter i klosterhaven.

Forårshonningen er mere hvid end sommerhonningen og også noget mere stiv. Stivheden forsvinder efter nogle måneder. Forårshonningen har en frisk smag og en meget karakteristisk honningsmag. Mange siger at det er den smag de husker fra deres barndom.

Sommerhonningen, der høstes i juli, stammer fra sommerblomster, Lind, Kornblomster og buske der blomstrer om sommeren. Honningen er mere gul end forårshonningen og også noget mere krydret. Dens konsistens er mere blød og lettere at smøre på brødet.

Sensommerhonning der høstes i august – september, stammer fra Gederams, Lyng og andre planter med sen blomstring. Denne honning er mere krydret end de andre og også mere gul. Den kan være svær at få til at stivne.

Lynghonningen er mere flydende og har en stærkere krydret smag.

Honning med tilknytning til Steen Stensen Blicher.

Blicher var en ivrig jæger og i hans jagtbreve beretter han om jagter i moserne og hederne der den gang lå ved Kastbjerg Ådal. Han beskriver at han sidder med sin jagthund på Grevens Høj ved Lambæk Dal og venter på bytte. Billedet på etiketten på honningen fra Kastbjerg Ådal er netop fra Lambæk Dal og man kan ane Grevens Høj bag træet til venstre i billedet.

Blicher havde også tilknytning til Hohøj ved Mariager, hvor han bl.a. planlagde folkemøder ved Hohøj. Idéen blev realiseret, dog først 64 år efter hans død. På Hohøj står der en mindesten for Blicher.